Leasing af biler er en populær måde at få adgang til en bil uden at skulle lægge mange penge i det ved at købe den direkte. Der findes en del forskellige typer af leasing, som hver i sær har sine fordele og ulemper. Så alt efter dine behov, kan den ene type leasing være bedre end den anden for dig. Læs med her for at blive klogere på nogle af de forskellige leasingtyper.
Korttidsleasing
Leasing af bil i en kortere periode kan være en fleksibel løsning for dig, der kun har brug for dit eget transportmiddel i alt fra en måned op til et år. Denne type leasing er altså et ideelt valg, hvis du har midlertidige behov for en bil. Alle omkostninger er typisk inkluderet i den månedlige ydelse, så du slipper for bekymringer om værditab og uforudsete udgifter, som kunne være der, hvis du selv havde købt bil.
Leasing af brugt bil
Leasing behøver ikke at være dyrt, som mange kan tro det er. En af de billigste leasingtyper er leasing af brugt bil. Her leaser du, som navnet antyder, en brugt bil i stedet for en ny. Dog er brugte biler, der lejes ud, typisk ikke ældre end tre år og er i god stand. Leasing af brugt bil er altså et mere økonomisk alternativ til at lease en ny bil, så hvis du er okay med, at bilen ikke er helt ny, kan du med fordel overveje at lease en brugt bil.
Operationel leasing
Operationel leasing giver dig mulighed for at lease en bil, hvor du skal betale en fast månedlig ydelse for at bruge bilen i en periode, som typisk varer mellem 2 til 4 år – alt efter dine behov. Alle omkostninger til service, vedligeholdelse og forsikring er inkluderet i den månedlige ydelse. Efter leasingperioden afleverer du bilen uden bekymring om bilens restværdi.